Mødrehjælpens lokalforening Skive er en frivilligdrevet forening under Fonden Mødrehjælpen. Lokalforeningen er Mødrehjælpens lokale holdepunkt for familier, der står i en svær situation.
Lokalforeningen afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser for børn og forældre – bl.a. Måltidet, Den Rullende Kagemand og Familiecafé og oplevelser i forbindelse med ferie og højtider.
Lokalforeningen driver også Mødrehjælpens butik med genbrug til børn i Skive. Butikken er åben for alle, der vil købe kvalitetsgenbrug og samtidig støtte et godt formål. Overskuddet går til lokale aktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.